Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 891/2026 · Bekendtgørelse om varetagelse af netvirksomhedsaktiviteter

BEK 891/2026 ст. 45

Netvirksomhedens varetagelse af energilageraktiviteter

ДействуетОфициальный текст

Forsyningstilsynet skal med regelmæssige mellemrum og mindst hvert femte år afholde en offentlig høring vedrørende eksisterende energilageranlæg med henblik på at vurdere markedsaktørernes eventuelle tilgængelighed og interesse i at investere i sådanne anlæg. Hvis Forsyningstilsynet på baggrund af den offentlige høring vurderer, at andre aktører er i stand til at varetage energilageraktiviteter på en omkostningseffektiv måde, pålægger Forsyningstilsynet netvirksomhederne at udfase deres energilageraktiviteter inden for 18 måneder.

Stk. 2. Ved pålæg om udfasning af en netvirksomheds energilageraktiviteter, må netvirksomheden ikke foretage ny- eller reinvesteringer i aktiviteterne og skal have solgt eller skrottet sine energilageranlæg, der anvendes til varetagelsen af de pågældende energilageraktiviteter, senest 18 måneder efter datoen for udstedelse af pålægget.

Stk. 3. Ved pålæg om udfasning af en netvirksomheds energilageraktiviteter kompenseres virksomheden efter regler fastsat i bekendtgørelsen om netvirksomheders indtægtsrammer. Forsyningstilsynet skal i materialet om offentlig høring i medfør af stk. 1 oplyse herom, således at det fremgår, at markedsparterne ikke vil være forpligtede til at overtage netvirksomhedens energilageranlæg.

Stk. 4. Stk. 1 finder ikke anvendelse på en netvirksomheds varetagelse af energilageraktiviteter, som Forsyningstilsynet har godkendt i medfør af § 44, stk. 1, nr. 1.

Stk. 5. For en periode svarende til anlæggets standardlevetid, jf. bilag 5 i bekendtgørelsen om netvirksomheders indtægtsrammer, finder stk. 1 ikke anvendelse på batterilageranlæg, for hvilke en netvirksomhed har truffet den endelige investeringsbeslutning inden den 4. juli 2019, og forudsat at det pågældende anlæg 1) senest den 4. juli 2021 stationært er tilsluttet netvirksomhedens elforsyningsnet, 2) udelukkende anvendes til reaktiv øjeblikkelig genetablering af elforsyningsnettets sikkerhed i nødsituationer, hvor sådan genetableringsforanstaltning starter med det samme og slutter, når den regelmæssige omfordeling kan løse problemet og 3) ikke anvendes til at købe eller sælge elektricitet på elektricitetsmarkederne, herunder til balancering.