BEK 891/2026 · Bekendtgørelse om varetagelse af netvirksomhedsaktiviteter
BEK 891/2026 ст. 35
Anskaffelse af ikkefrekvensrelaterede systembærende ydelser
Metoden efter § 34, stk. 1, skal sikre, at 1) behovet for de pågældende ikkefrekvensrelaterede systembærende ydelser bringes til kendskab af alle markedsdeltagere, der kan være interesseret i at levere de pågældende ydelser, 2) alle kvalificerede markedsdeltagere har fri og lige adgang til markedet og effektivt kan deltage på lige vilkår, herunder at teknologineutralitet af de efterspurgte ydelser sikres, og 3) netvirksomheden indgår aftale med den markedsdeltager, der tilbyder den laveste pris for den pågældende ydelse, og som lever op til de tekniske krav, som netvirksomheden fastsætter i medfør af stk. 2.
Stk. 2. Med henblik på stk. 1, nr. 2, fastsætter netvirksomheden tekniske krav til deltagelse på markederne for levering af ydelserne.
Stk. 3. Fastsættelsen af de tekniske krav skal ske i tæt samarbejde med Energinet og andre relevante netvirksomheder og under åben og gennemsigtig inddragelse af alle kvalificerede markedsdeltagere, på grundlag af de relevante markeders tekniske karakteristika.