Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 891/2026 · Bekendtgørelse om varetagelse af netvirksomhedsaktiviteter

BEK 891/2026 ст. 19

Netudviklingsplaner

ДействуетОфициальный текст

Behovsvurderingen i forhold til udvidelser eller opgraderinger skal være målrettet de forventede udfordringer i relation til netinfrastrukturen, såsom kapacitetsbegrænsninger eller spændingsregulering, med særlig vægt på spændingsniveauer på eller over 50 kV.

Stk. 2. Såfremt netvirksomheden har forventning om relevante udfordringer i relation til netinfrastrukturen, såsom kapacitetsbegrænsninger eller spændingsregulering, på spændingsniveauer under 50 kV, skal disse desuden fremgå. Relevante udfordringer er situationer, der potentielt kan løses varigt eller midlertidigt ved anvendelse af alternative løsninger til netinvesteringer såsom anskaffelse af fleksibilitetsydelser eller energieffektivitetsforanstaltninger.

Stk. 3. Behovsvurderinger efter stk. 1 og 2 skal angives geografisk.

Stk. 4. Netudviklingsplanen skal indeholde en opgørelse af planlagte ny- og reinvesteringer som følge af behovsvurderingen efter stk. 1 og 2, med særlig vægt på den vigtigste distributionsinfrastruktur, som er nødvendig for at tilslutte ny produktionskapacitet og nye belastninger, herunder ladestandere til elektriske køretøjer. Det samlede forventede investeringsbehov i forhold til de relevante ny- og reinvesteringer skal angives i forhold til en tidshorisont på 0-2 år, 3-5 år og 6-10 år.