BEK 877/2026 ст. 1
Anvendelsesområde
Bekendtgørelsen finder anvendelse for sorter af arter, som skal registreres på sortsliste for at kunne handles, og som er omfattet af følgende bekendtgørelser: 1) Bekendtgørelse om sædekorn. 2) Bekendtgørelse om markfrø. 3) Bekendtgørelse om grøntsagsfrø. 4) Bekendtgørelse om læggekartofler og avl af konsumkartofler. 5) Bekendtgørelse om grøntsagsplanter og grøntsagsplanteformeringsmateriale. 6) Bekendtgørelse om frugtplanter og frugtplanteformeringsmateriale.
Stk. 2. Sorter af indavlede linjer og hybrider, der alene skal anvendes som komponenter i endelige sorter af grøntsagsarter og landbrugsplantearter, bortset fra kartofler, skal kun registreres på den nationale sortsliste, hvis frøet eller sædekornet af den pågældende komponent skal markedsføres under komponentens eget sortsnavn.
Stk. 3. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på sorter, hvis frø eller planter beviseligt er bestemt til udførsel til tredjelande.