BEK 875/2026 ст. 13
Kandidatuddannelser
En kandidatuddannelse giver dimittenden ret til at anvende titlen "cand." (candidatus/candidata) efterfulgt af den latinske betegnelse for den enkelte uddannelse, jf. bilag 1. Uddannelsens fagbetegnelse angives efterfølgende. Den tilsvarende engelsksprogede titel er "Master of Arts" eller "Master of Science" efterfulgt af fagbetegnelsen på engelsk som fastsat i bilag 1, medmindre der er fastsat en anden fagbetegnelse i bilaget.
Stk. 2. En kandidatuddannelse, der er tilrettelagt med henblik på undervisning på de gymnasiale uddannelser, jf. § 39 og § 40, giver dimittenden ret til at anvende den titel, som det centrale fag giver ret til efter stk. 1 efterfulgt af sidefagets fagbetegnelse.