Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 874/2026 · Bekendtgørelse om tilskud, regnskab og revision m.v. ved universiteterne

BEK 874/2026 ст. 5

Tilskud

ДействуетОфициальный текст

Har forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsministeren fastsat en maksimalramme for tilgang til uddannelsen eller uddannelserne (dimensionering), jf. § 4, stk. 5, og § 4 b, stk. 3, i universitetsloven og § 33 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, fastsættes aktivitetstilskuddet efter § 3 i overensstemmelse hermed.

Stk. 2. Hvis universitetet optager studerende ud over dimensioneringen, reduceres universitetets tilskud efter § 3. Ved uddannelsesspecifik dimensionering beregnes tilskudsreduktionen ved at gange antallet af optagne studerende udover dimensioneringen med den uddannelsestakst, som de studerendes aktivitet normalt udløser på uddannelsen. Ved ledighedsbaseret dimensionering beregnes tilskudsreduktionen ved at gange antallet af optagne studerende udover dimensioneringen med en beregnet uddannelsestakst vægtet efter de involverede uddannelsers optag. Ved sektordimensionering beregnes tilskudsreduktionen ved at gange tilgangen af studerende udover dimensioneringen med institutionens gennemsnitlige tilskud per studenterårsværk (STÅ). Beregningen af tilskudsreduktion for dimensionerede uddannelser er nærmere beskrevet i bilag 1. Tilskudsreduktionen foretages snarest muligt. Er overskridelsen af meroptagne studerende betydelig, kan tilskudsreduktion dog foretages i tilskud for senere finansår.

Stk. 3. Hvis en årgangs aktivitet på grund af overflytning eller lignende i betydeligt omfang overskrider den aktivitet, der kan forventes ud fra den fastsatte dimensionering, kan årgangens tilskudsudløsende aktivitet blive reduceret til den aktivitet, som den fastsatte dimensionering forventes at medføre.

Stk. 4. En reduktion efter stk. 2 og 3 vil blive tilrettelagt, sådan at en eventuel overskridelse af dimensioneringen som følge af en eventuel fleksibilitetsgaranti eller optagelse af bachelorer, der har ret til optagelse på en kandidatuddannelse, friholdes.