BEK 873/2026 · Bekendtgørelse om eksamener og prøver ved universitetsuddannelser
BEK 873/2026 ст. 33
Fejl og mangler
Bliver universitetet i forbindelse med en eksamen eller en prøve opmærksom på fejl eller mangler, træffer universitetet afgørelse om, hvordan fejlen eller manglen kan afhjælpes.
Stk. 2. Ved fejl eller mangler af særlig alvorlig karakter, eller hvor det må anses for den mest korrekte måde at afhjælpe fejlen eller manglen på, kan universitetet annullere aktiviteten og foranstalte en ekstraordinær omprøve.
Stk. 3. Ved andre væsentlige fejl og mangler kan universitetet give tilbud om en ekstraordinær eksamen eller prøve. Tilbuddet skal gives til alle berørte studerende. En studerende kan vælge at beholde den oprindelige bedømmelse, selvom vedkommende har deltaget i den ekstraordinære eksamen.