BEK 873/2026 · Bekendtgørelse om eksamener og prøver ved universitetsuddannelser
BEK 873/2026 ст. 28
Studiestartsprøven og førsteårsprøven m.v.
Universitetet kan bestemme, at studerende på en bachelor- eller kandidatuddannelse tilrettelagt på heltid eller en kombinationsuddannelse skal deltage i og bestå en studiestartsprøve, jf. dog § 30. Den studerende skal bestå studiestartsprøven for at kunne fortsætte på uddannelsen. Studiestartsprøven har til formål at klarlægge, om den studerende reelt har påbegyndt uddannelsen. Prøven er intern, og der gives bedømmelsen »bestået« eller »ikke bestået«.
Stk. 2. Studiestartsprøven skal afholdes senest 2 måneder efter studiestart, og resultatet skal være meddelt senest 2 uger efter prøvens afholdelse. En eventuel omprøve skal afholdes senest 3 måneder efter studiestarten. Den studerende har 2 prøveforsøg.
Stk. 3. Universitetet fastsætter regler om studiestartsprøven i studieordningen, herunder prøvens form, indhold og tidsmæssige placering.
Stk. 4. Universitetet kan dispensere fra stk. 1 og 2, hvis der foreligger usædvanlige forhold.