BEK 871/2026 ст. 59
Fællesbestemmelser
En ansøger, jf. § 58, stk. 1, skal søge universitetet om indskrivning på ny (genindskrivning), hvis pågældende har bestået første år af uddannelsen. Dog skal alene første semester af en kandidatuddannelse på 75 ECTS-point være bestået. Indskrivning forudsætter, at ansøgeren opfylder adgangskravene, og at der er en ledig studieplads. Universitetet fastsætter en frist for indgivelse af ansøgning om genindskrivning til næste studiestart.
Stk. 2. Hvis ansøgeren søger om indskrivning på samme uddannelse på et nyt universitet, finder § 55, stk. 2 og 3 tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. § 5 og § 60 finder anvendelse ved behandling af en ansøgning om genindskrivning.