BEK 863/2026 · Bekendtgørelse om engangstilskud til etablering af skæve boliger m.v.
BEK 863/2026 ст. 16
Større uforudsete renoveringsarbejder
Ansøgning om engangstilskud til større uforudsete renoveringsarbejder indsendes af kommunalbestyrelsen til Social- og Boligstyrelsen. Ansøgningen indsendes elektronisk ved anvendelse af det ansøgningsmateriale, der til enhver tid er tilgængeligt på Social‑ og Boligstyrelsens hjemmeside.
Stk. 2. Ansøgningen skal indeholde en opgørelse af de samlede omkostninger ved renoveringen og en redegørelse for projektets økonomi og finansiering. Ansøgningen skal endvidere indeholde et driftsbudget for det første driftsår og angive en forventet leje efter renoveringen, som fortsat ligger inden for målgruppens betalingsevne.
Stk. 3. Ansøgningen skal være vedlagt en tilstandsrapport udarbejdet af en sagkyndig med byggeteknisk sagkundskab og erfaring fra byggepraksis.
Stk. 4. Ansøgningen skal være vedlagt kommunalbestyrelsens godkendelse.