Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 862/2026 · Bekendtgørelse om tilskud til brug af metanreducerende foder i 2027

BEK 862/2026 ст. 7

Forpligtelser

ДействуетОфициальный текст

Tildeling af tilskud er betinget af, at tilsagnshaver opfylder følgende forpligtelser: 1) Tilsagnshavers konventionelle malkekøer skal a) dagligt tildeles fodertilsætningsstoffer indeholdende mindst 60 mg 3-NOP pr. kg tørstof i hele 2027 og b) være registreret af tilsagnshaver i det Centrale Husdyrbrugsregister i overensstemmelse med bekendtgørelse om registrering i CHR og om identifikation af kvæg, svin, får, geder, heste, hjorte eller kameler. 2) Tilsagnshaver skal a) efterkomme eventuelle tilbagebetalingspåbud udstedt af Europa-Kommissionen i en eller flere afgørelser, hvor statsstøtte ydet af de danske myndigheder er fundet ulovlig og uforenelig med det indre marked, b) have et antal konventionelle malkekøer registreret i det Centrale Husdyrbrugsregister, som svarer til flere end 50 årskøer i 2027, og c) undgå at blive kriseramt. 3) Udgifterne, der er ansøgt om tilskud til, er ikke afholdt, inden ansøgningen om tilskud er indsendt. 4) Et antal af tilsagnshavers konventionelle malkekøer svarende til mindst det antal køer, som er omfattet af tilsagnet, skal være på stald i hele 2027.

Stk. 2. Forpligtelsen i stk. 1, nr. 1, litra a, gælder ikke for malkekøer, som har fodringsrelaterede stofskiftesygdomme eller fodringsrelaterede stofskiftelidelser.