BEK 854/2026 · Bekendtgørelse om støj fra maskiner til brug i det fri
BEK 854/2026 ст. 14
Miljøstyrelsen kan forbyde markedsføring af en maskine eller maskintype, der er omfattet af bilag 2, hvis støjgrænseværdierne i bilaget overskrides.
Stk. 2. Miljøstyrelsen kan forbyde markedsføring på baggrund af en underretning mellem myndighederne om, at markedsføringsforbud er meddelt i en anden medlemsstat i Fællesskabet som følge af, at Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om støjemission i miljøet fra maskiner til udendørs brug ikke er overholdt.
Stk. 3. Miljøstyrelsen kan forbyde fortsat brug af maskiner, der er omfattet af bilag 2, og som er taget i brug uden først at være markedsført, hvis støjgrænserne i bilaget overskrides, eller på baggrund af en underretning om, at brugen af den pågældende maskine er forbudt i en anden medlemsstat i Fællesskabet som følge af, at Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om støjemission i miljøet fra maskiner til udendørs brug ikke er overholdt.