BEK 853/2026 ст. 99
Overdragelse af Dansk Retursystem A/S’ aktier og aktiver til staten
Klima-, Energi- og Forsyningsministerens købsret til aktierne i Dansk Retursystem A/S, jf. lovens § 9 e, stk. 1, skal indføres i selskabets aktiebog.
Stk. 2. Dansk Retursystem A/S skal indsende en kopi af selskabets aktiebog til Klima-, Energi- og Forsyningsministeren og straks orientere klima-, energi- og forsyningsministeren om ejerskifte ved kopi af notering herom i aktiebogen.
Stk. 3. Klima-, Energi- og Forsyningsministeren giver skriftlig meddelelse til de aktionærer, der er noteret i aktiebogen, hvis klima-, energi- og forsyningsministeren ønsker at udnytte retten til at erhverve aktierne i Dansk Retursystem A/S. Meddelelsen skal oplyse om lovhjemlen til erhvervelsen, de omstændigheder, der begrunder erhvervelsen, vederlagets beregning og størrelse samt en frist på mindst 14 dage og sted for aflevering af eventuelle aktiebreve. Aktionærerne kan gøre indsigelse mod beregningen af vederlaget ved afleveringen af aktiebrevene. Efter modtagelse af aktiebrevene udbetaler klima-, energi- og forsyningsministeren vederlaget til aktionærerne inden 5 hverdage.
Stk. 4. Efter erhvervelsen af aktierne noteres klima-, energi- og forsyningsministeren som aktionær i aktiebogen for Dansk Retursystem A/S.