Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 853/2026 · Bekendtgørelse om supplerende bestemmelser til forordning om emballage og emballageaffald for så vidt angår pantbelagte drikkevareemballager

BEK 853/2026 ст. 69

Håndteringsgodtgørelse

ДействуетОфициальный текст

Dansk Retursystem A/S udbetaler senest 4 uger efter modtagelse af rapportering, jf. § 55, håndteringsgodtgørelse for genbrugsemballager til butikker, som har tilmeldt sig til Dansk Retursystem A/S, jf. § 21. Udbetalingen af håndteringsgodtgørelse for emballager, som butikken har taget tilbage i en kalendermåned, sker på baggrund af oplysninger indberettet til Dansk Retursystem A/S, jf. § 55.

Stk. 2. Dansk Retursystem A/S udbetaler senest 4 uger efter modtagelse af data fra central styreenhed, jf. § 65, stk. 3 eller efter optælling, jf. § 65, stk. 4, håndteringsgodtgørelse for engangsemballage til butikker, som har tilmeldt sig til Dansk Retursystem A/S, jf. § 21. Udbetalingen af håndteringsgodtgørelse for engangsemballager, som butikken har taget tilbage sker på baggrund af data modtaget af Dansk Retursystem A/S, jf. § 63, stk. 2.

Stk. 3. Dansk Retursystem A/S sender på anmodning fra butikken en opgørelse over oplysningerne efter stk. 1, som danner grundlag for beregningen af håndteringsgodtgørelsen, til butikken. Hvis butikken har anmodet herom, sendes opgørelsen tillige til centrallagervirksomheden, hvis denne er tilmeldt Dansk Retursystem A/S, jf. § 19.

Stk. 4. Håndteringsgodtgørelsen skal afspejle omkostningerne til butikkernes tidsforbrug (omregnet til lønudgifter), som kan relateres til rensortering af genbrugsemballager og klargøring af engangsemballager i Dansk Retursystem A/S’ indsamlingsmateriel. Til brug for beregning af håndteringsgodtgørelsen opdeles emballagerne i følgende returgrupper: 1) Genbrugsemballager af glas. 2) Genbrugsemballager af plast. 3) Engangsemballager af aluminium. 4) Engangsemballager af stål. 5) Engangsemballager af plast < 1,0 liter. 6) Engangsemballager af plast ≥ 1,0 liter. 7) Engangsemballager af glas. 8) Engangsemballager af øvrige materialer.

Stk. 5. Dansk Retursystem A/S udarbejder retningslinjer for selskabets beregning af håndteringsgodtgørelse.

Stk. 6. Dansk Retursystem A/S reviderer på baggrund af retningslinjerne, jf. stk. 4, hvert fjerde år og første gang den 1. januar 2021 de satser, som udbetalingen af håndteringsgodtgørelsen til hver enkelt butik beregnes på baggrund af. Udkast til de reviderede satser sendes til godkendelse hos Energistyrelsen senest den 1. november året før.