Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 853/2026 · Bekendtgørelse om supplerende bestemmelser til forordning om emballage og emballageaffald for så vidt angår pantbelagte drikkevareemballager

BEK 853/2026 ст. 6

Returtagning og udbetaling af pant

ДействуетОфициальный текст

Butikker, som er tilmeldt Dansk Retursystem A/S, jf. § 19, og som er lokaliseret i nærheden af hinanden, kan ansøge Dansk Retursystem A/S om godkendelse af etablering og drift af en fælles returtagningsfacilitet til opfyldelse af butikkernes individuelle returtagningspligt, jf. § 5.

Stk. 2. Dansk Retursystem A/S træffer efter ansøgning afgørelse om, hvorvidt butikker i fællesskab kan opfylde returtagningspligten. Det er en betingelse for Dansk Retursystem A/S’ godkendelse, jf. stk. 1, at 1) butikkerne har indgået en skriftlig aftale om etablering og drift af den fælles facilitet, 2) den fælles facilitet opfylder samtlige butikkers returtagningspligt, jf. § 5, 3) butikkerne godtgør, at en fælles returtagning ikke i væsentlig grad vanskeliggør forbrugernes mulighed for at returnere tomme emballager og få panten herfor udbetalt, 4) der installeres en eller flere returautomater med centrale styreenheder til den fælles returtagning, 5) alle butikkerne udbetaler pant for samtlige emballagetyper, som er returneret i den fælles returtagningsfacilitet, hvis betingelserne i § 5, stk. 1 og stk. 4 og 5, er opfyldt, og 6) butikkernes individuelle returtagningspligt, jf. § 5, genindtræder, hvis den fælles returtagningsfacilitet nedlægges.

Stk. 3. Dansk Retursystem A/S kan i godkendelsen efter stk. 2 fastsætte vilkår for driften af den fælles facilitet, herunder om nedlæggelse af faciliteten.