BEK 853/2026 ст. 43
Beregning og fastsættelse af driftsgebyrer
Dansk Retursystem A/S beregner én gang årligt driftsgebyret efter retningslinjerne i bilag 3. På baggrund af beregningerne fastsætter Dansk Retursystem A/S gebyrsatserne. Gebyrsatserne revideres i fornødent omfang mellem de årlige gebyrfastsættelser. De fastsatte gebyrsatser godkendes af Energistyrelsen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Energistyrelsen kan i stedet selv fastsætte gebyrerne jf. stk. 1, efter reglerne i denne bekendtgørelse.
Stk. 3. Dansk Retursystem A/S meddeler senest den 1. december hvert år samtlige udbydere og mellemhandlere de fastsatte gebyrsatser, jf. stk. 1, som gælder for det kommende kalenderår. Dansk Retursystem A/S giver endvidere efter anmodning meddelelse herom til returmodtagere.
Stk. 4. Driftsgebyrer, som fastsættes specifikt for en enkelt emballagetype, meddeles alene til den pågældende udbyder og offentliggøres i øvrigt ikke.
Stk. 5. Dansk Retursystem A/S og revisionsselskabet skal på anmodning fra Energistyrelsen tilvejebringe enhver oplysning og lade foretage undersøgelser og beregninger, som Energistyrelsen skønner, er nødvendige for fastsættelse og godkendelse af gebyrsatser, jf. stk. 1.