Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 853/2026 · Bekendtgørelse om supplerende bestemmelser til forordning om emballage og emballageaffald for så vidt angår pantbelagte drikkevareemballager

BEK 853/2026 ст. 25

Testmarkedsføring og smagsprøver

ДействуетОфициальный текст

Udbydere, som ønsker at testmarkedsføre op til 2.000 stk. emballager af samme produkttype, og som ønsker fritagelse fra de i stk. 2 nævnte krav, skal ansøge Dansk Retursystem A/S herom.

Stk. 2. Dansk Retursystem A/S kan efter ansøgning, jf. stk. 1, træffe afgørelse om, at en udbyder fritages fra at 1) opkræve pant for emballagen, jf. § 3, 2) mærke engangsemballagen med et pantmærke, jf. § 27, 3) betale pant til Dansk Retursystem A/S, jf. § 38, 4) betale tilmeldingsgebyr, jf. § 39, 5) betale driftsgebyr til Dansk Retursystem A/S, jf. § 40, 6) føre regnskab med antallet af emballager, som er tilgængeliggjort, jf. § 45, og 7) indberette oplysninger om tilgængeliggjorte emballager, jf. kapitel 11.

Stk. 3. Det er en betingelse for at opnå fritagelse efter stk. 2, at 1) testmarkedsføringen alene sker med henblik på forbrug på udskænkningsstedet, f.eks. på hoteller eller i restaurationer, og 2) produkttypen, som ønskes testmarkedsført, ikke har været tilgængeliggjort i Danmark inden for de sidste 12 måneder.