BEK 853/2026 ст. 21
Tilmelding til Dansk Retursystem A/S
Butikker kan tilmelde sig til Dansk Retursystem A/S med henblik på modtagelse af håndteringsgodtgørelse, jf. § 69.
Stk. 2. Tilmelding skal ske ved udfyldelse af et skema til tilmelding til modtagelse af håndteringsgodtgørelse, som findes elektronisk på www.danskretursystem.dk. Skemaet er udformet af Dansk Retursystem A/S og indeholder alene oplysninger til brug for Dansk Retursystem A/S’ administration og udbetaling af håndteringsgodtgørelse, herunder 1) kontaktoplysninger, evt. CVR-nr. eller CPR-nr., og 2) bankoplysninger.
Stk. 3. Butikker, som ønsker at tilmelde sig, er forpligtede til at afgive de oplysninger, som kræves i skemaet. Skemaet skal sendes til Dansk Retursystem A/S, som angivet i skemaet.
Stk. 4. Dansk Retursystem A/S træffer afgørelse om, hvorvidt den, der ønsker at tilmelde sig, er en butik, jf. § 2, nr. 2. Hvis Dansk Retursystem A/S træffer afgørelse om tilmelding, meddeles afgørelsen alene i form af et tilmeldingsbevis, som indeholder de afgivne oplysninger ved tilmeldingen.