Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 853/2026 · Bekendtgørelse om supplerende bestemmelser til forordning om emballage og emballageaffald for så vidt angår pantbelagte drikkevareemballager

BEK 853/2026 ст. 2

Anvendelsesområde og definitioner

ДействуетОфициальный текст

I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Bemyndiget repræsentant for udvidet producentansvar: Som defineret i emballageforordningens art. 3, stk. 1, nr. 20. 2) Butik: Erhvervsdrivende, der tilgængeliggør drikkevarer til forbrugere, med henblik på forbrug andetsteds, herunder mellemhandlere med fast forretningssted, hvorfra der tilgængeliggøres et bredt sortiment af dagligvarer. 3) Central styreenhed: Dansk Retursystem A/S’ tekniske enhed, som gennem et lukket kredsløb af kommunikation mellem Dansk Retursystem A/S og returmodtageren styrer optælling, registrering og videregivelse af data vedr. emballager samt andet teknisk udstyr, jf. § 61. Den centrale styreenhed sikrer desuden validering af pantudbetaling fra butikkens returautomat og pantafregning til returmodtageren, jf. § 5 og § 65. 4) Centrallagervirksomhed: Centrallager eller lignende virksomhed, der videredistribuerer drikkevarer i emballager til egne butikker eller modtager tomme emballager til drikkevarer fra disse butikker, og som ikke samtidig er mellemhandler. 5) Driftsgebyr: Et gebyr, der dækker Dansk Retursystem A/S’ variable og faste omkostninger i forbindelse med indsamling og pantadministration af engangsemballage. Gebyret dækker også Dansk Retursystem A/S’ variable og faste omkostninger forbundet med udbetaling og administration af ordningen for håndteringsgodtgørelse til butikker. 6) Drikkevarer: Produkter omfattet af § 1, stk. 2. 7) EAN-stregkode: Et EAN-stregkodesymbol, som benyttes til elektronisk identifikation af et produkts GTIN. 8) Emballage: Som defineret i emballageforordningens artikel 3, stk. 1, nr. 1. 9) Emballagetype: Emballager til drikkevarer, der er fremstillet af samme materiale, og som har samme volumen, ydre diameter, højde og form. 10) Engangsemballage: Som defineret i emballageforordningens artikel 3, stk. 1, nr. 28. 11) Genanvendelse: Som defineret i bekendtgørelse om affald. 12) Genbrug: Som defineret emballageforordningens artikel 3, stk. 1, nr. 27. 13) Gennemsnitsgebyr: Gennemsnitligt driftsgebyr for engangsemballage beregnet for hver pantgruppe indenfor hver materialekategori, jf. bilag 3. 14) Genbrugsemballage: Som defineret i emballageforordningens artikel 11, stk. 1. 15) Genbrugssystem: Som defineret i emballageforordningens artikel 3, stk. 1, nr. 31. 16) Gøre tilgængelig på en medlemsstats område: Som defineret i emballageforordningens artikel 3, stk. 1, nr. 11. 17) GTIN: Global Trade Item Number (tidligere EAN vare-nummer): Et nummer med 8 eller 13 cifre, der består af et GTIN-præfiks (landekode), et virksomhedsreferencenummer, et varereferencenummer samt et kontrolciffer til identifikation af de enkelte varer. Et GTIN-12 (tidligere UPC-varenummer) kan anvendes i stedet for et GTIN. 18) Håndteringsgodtgørelse: Betaling til butikker for returmodtagelse og sortering af tomme emballager. Godtgørelsen afspejler omkostningerne til butikkers tidsforbrug (omregnet til lønomkostninger), som kan relateres til rensortering af genbrugsemballager og til klargøring af tomme engangsemballager i Dansk Retursystem A/S’ indsamlingsmateriel. 19) Indsamling: Aktiviteter, materiel, administration m.v. i forbindelse med opsamling af engangsemballager i indsamlingsmateriel fra Dansk Retursystem A/S hos returmodtagere, udbydere og mellemhandlere tilmeldt indsamling, komprimering i komprimator eller opsamling i sikkerhedscontainer hos butikker, transport til Dansk Retursystem A/S’ terminaler samt optælling og komprimering på Dansk Retursystem A/S’ terminaler. 20) Indsamlingsmateriel: Plastsæk, plastkasse, pallecontainer eller andet, der af Dansk Retursystem A/S er anvist eller udleveret til brug for indsamling af tomme engangsemballager. 21) Klargøring: Fyldning og lukning af Dansk Retursystem A/S’ indsamlingsmateriel til engangsemballage i overensstemmelse med Dansk Retursystem A/S’ retningslinjer herfor, herunder separering af engangsemballager i materialekategorier, jf. § 57, stk. 3. 22) Materialekategori: Aluminium, stål, plast, glas og øvrige materialer. 23) Mellemhandler: Grossist eller anden, som ikke er en butik, og som gør drikkevarer tilgængelige til butikker, centrallagervirksomheder, returmodtagere eller andre mellemhandlere. 24) Ordning for udvidet producentansvar: ordning for udvidet producentansvar som defineret i artikel 3, nr. 21), i direktiv 2008/98/EF. 25) Pantetiket: Selvklæbende etiket med pantmærke inkl. pantkode og materialekategori eller nummer eller selvklæbende etiket med pantmærke inkl. pantkode, materialekategori eller nummer samt EAN-stregkode og GTIN, som er udstedt og udleveret af Dansk Retursystem A/S, jf. bilag 2. 26) Pantgruppe: Engangsemballager der opkræves samme pant for. Der findes tre pantgrupper, som betegnes pantgruppe A, pantgruppe B og pantgruppe C, jf. bilag 2. 27) Pantmærke: Et mærke, der symboliserer, at engangsemballagen indgår i pant- og retursystemet med henblik på genanvendelse. Pantmærket består af et pilelogo med to pile samt ordet pant i kombination med bogstaverne A, B eller C, der henviser til, hvilket pantbeløb en engangsemballage bærer. I pantmærket indgår også en pantkode bestående af fem sorte prikker, der fungerer som en sikkerhedskode for udbetaling af korrekt pant. 28) Primær mærkning: Pantmærkning af engangsemballage ved direkte påtryk på emballagen eller på emballagens primære etiket. 29) Producent: Som defineret i emballageforordningens artikel 3, stk. 1, nr. 15. 30) Producent af engangsplastemballage: a) Enhver fysisk eller juridisk person, der er etableret i Danmark, og som her i landet fremstiller, tapper drikkevarer i emballage af engangsplastmed henblik på tilgængeliggørelse, herunder via aftaler om fjernsalg som defineret i artikel 2, nr. 7), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU. b) Den, der her til landet indfører eller lader indføre drikkevarer i emballage af engangsplast, der ikke er til eget brug, dvs. med henblik på tilgængeliggørelse eller i forbindelse med sin tilgængeliggørelse, herunder enhver fysisk eller juridisk person, der er etableret i en medlemsstat eller i et tredjeland, og som via aftaler om fjernsalg som defineret i artikel 2, nr. 7), i direktiv 2011/83/EU direkte til private husstande eller til andre brugere end private husstande professionelt i Danmark sælger drikkevarer i emballage af engangsplast. 31) Produkttype: Emballager til drikkevarer af samme emballagetype og med samme produktnavn, indhold og GTIN. 32) Regnskabsområde: Regnskab for indtægter og omkostninger inden for hver materialekategori for henholdsvis engangsemballager og genbrugsemballager. 33) Rensortering: Placering af tomme genbrugsemballager i de tilhørende kasser eller bakker med samme flaskestørrelse til samme udbyder til afhentning. Ved samme flaskestørrelse forstås en flaske med samme volumen, ydre diameter og højde, og som er af samme materiale. 34) Returgruppe: Opdeling af emballager til drikkevarer i 8 grupper, som indgår i grundlaget for Dansk Retursystem A/S’ beregning af håndteringsgodtgørelse, jf. § 69, stk. 4. 35) Returmodtager: Erhvervsdrivende, som skal tage pantmærkede engangsemballager retur, jf. § 5, stk. 1, nr. 2, herunder butikker, centrallagervirksomheder, restaurationer, liberale erhverv, festivaler m.v. 36) Revisionsselskabet: Den uafhængige statsautoriserede eller registrerede revisor, som har indgået aftale med Dansk Retursystem A/S, jf. § 87. 37) Salgsgruppe: Gruppe af engangsemballager med drikkevarer, som er af samme materiale og med samme volumenindhold, der betales det samme driftsgebyr for eller gruppe af genbrugsemballager, som er af samme materiale. 38) Sekundær mærkning: Pantmærkning af engangsemballage ved påføring af selvklæbende pantetiket udleveret af Dansk Retursystem A/S. 39) Tillægsgodtgørelse: Betaling til butikker for investering i egne komprimatorer eller sikkerhedscontainersystemer og service heraf. Godtgørelsen afspejler Dansk retursystems tilsvarende besparelse ved indkøb, installation og generelt vedligehold af udstyret. 40) Udbyder: Producenter jf. § 2, nr. 29 eller producenter af engangsplastemballager jf. § 2, nr. 30 af drikkevarer i emballage omfattet af denne bekendtgørelse.