BEK 853/2026 ст. 120
Straf
Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der 1) undlader at opkræve pant eller anvender andre pantsatser end de fastsatte, jf. § 3 og § 4, 2) undlader at tilbagetage emballager eller udbetale pant, jf. § 5, 3) undlader at sikre, at genbrugsemballager indgår i en pant- og returordning, jf. § 7, stk. 1, 4) undlader at sikre, at emballage genanvendes, jf. § 7, stk. 2, § 25, stk. 3, nr. 3 og § 26, stk. 3, nr. 4, 5) undlader at tilmelde sig eller tilmelde emballager til Dansk Retursystem A/S i overensstemmelse med §§ 9, 10 og 17, 6) undlader at overholde de frister for tilmelding til Dansk Retursystem A/S, som er nævnt i § 9, stk. 2, § 10, stk. 2 og 3, og § 17, stk. 1, 7) tilgængeliggør emballager, som ikke er tilmeldt til Dansk Retursystem A/S, jf. § 10, 8) tilgængeliggør emballager inden modtagelse af emballagetilmeldingsbevis fra Dansk Retursystem A/S, jf. § 15, stk. 1, 9) undlader at sikre, at import følges af kopi af gyldigt emballagetilmeldingsbevis, jf. § 15, stk. 2, 10) testmarkedsfører eller uddeler smagsprøver i strid med § 25 eller § 26, 11) tilgængeliggør, køber, modtager, opbevarer eller er i besiddelse af engangsemballager i strid med § 27, 12) foretager mærkning af emballager i strid med § 28, 13) tilgængeliggør emballager, mærket i strid med § 28 eller § 29, 14) fremstiller pantmærker til primær mærkning i strid med § 30, stk. 1, 15) sælger, overdrager, køber eller modtager pantmærker til primær mærkning i strid med § 30, stk. 2 og 4, 16) sælger, overdrager, køber, modtager, opbevarer eller er i besiddelse af emballager mærket med pantmærker til primær mærkning i strid med § 30, stk. 3 og 5, 17) fremstiller selvklæbende pantetiketter i strid med § 31 stk. 1, 18) sælger eller på anden måde overdrager selvklæbende pantetiketter i strid med § 31, stk. 3, 19) køber eller på anden måde modtager selvklæbende pantetiketter fra andre end Dansk Retursystem A/S i strid med § 31, stk. 4, 20) er i besiddelse af selvklæbende pantetiketter i strid med § 31, stk. 5, 21) sælger, overdrager, køber, modtager, opbevarer eller er i besiddelse af uberettiget udstedte selvklæbende pantetiketter eller produkter påført uberettiget udstedte pantetiketter i strid med § 31, stk. 6, 22) sælger, udleverer eller overdrager selvklæbende pantetiketter i strid med § 34, 23) undlader at betale pant til Dansk Retursystem A/S, jf. § 38, 24) afholder omkostninger over gebyrer, indtægtsført pant eller andre indtægter til andre formål end de efter bekendtgørelsen tilladte, jf. § 39, stk. 2, § 40, stk. 2, § 42, stk. 2, § 75, § 77 og § 83, 25) undlader at efterkomme myndighedernes anmodning om at tilvejebringe oplysninger, foretage undersøgelser eller beregninger, jf. § 43, stk. 5, 26) undlader at føre regnskab med antallet af tilgængeliggjorte emballager, jf. § 45, 27) undlader at foretage indberetning om tilgængeliggjorte emballager, jf. § 50 og § 52, 28) undlader at registrere eller foretager urigtig registrering på faktura eller undlader at føre regnskab med returtagne tomme genbrugsemballager, jf. § 54, 29) undlader at foretage indberetning af returtagne tomme genbrugsemballager, jf. § 55, 30) undlader at anvende indsamlingsmateriel anvist af Dansk Retursystem A/S, jf. § 60, 31) undlader at klargøre engangsemballager eller foretager klargøring i strid med Dansk Retursystem A/S’ instruks, jf. § 60, 32) kopierer, lagrer eller på anden måde gør oplysninger tilgængelige i strid med § 59, stk. 6, 33) indgår aftale med en operatør i strid med § 62, 34) fortsætter aftale med en operatør i strid med § 62, 35) videregiver, overdrager, behandler eller opbevarer oplysninger i strid med § 63, § 64, stk. 3, eller § 89, stk. 1 og 2, 36) tilsidesætter Dansk Retursystem A/S’ instruktioner vedrørende drift, vedligeholdelse og sikkerhedsmæssige forhold m.v. vedrørende komprimatorer, sikkerhedscontainersystemer, centrale styreenheder og andet teknisk udstyr, jf. § 73, stk. 3, og § 76, stk. 3, 37) køber og installerer komprimatorer og sikkerhedscontainersystemer i strid med § 75, stk. 2, nr. 1 og 3-4, 38) undlader at foretage udbud eller foretager udbud i strid med § 83, 39) optager lån til formål eller på vilkår, pantsætter aktiver eller erhverver fast ejendom eller bygninger, der ikke er godkendt af Energistyrelsen, jf. § 83, stk. 1, 40) driver anden virksomhed, påtager sig forpligtelser eller iværksætter aktiviteter uden godkendelse, jf. § 84, 41) overtræder vilkår, der er fastsat af Energistyrelsen i en godkendelse, jf. § 83, stk. 4, eller dispensation, jf. § 119, stk. 1, 42) indgår aftale med revisionsselskabet i strid med § 87, stk. 1, 43) tilsidesætter påbud om at bringe samarbejdet med revisionsselskabet til ophør, jf. § 88, stk. 3, 44) undlader at udarbejde og fremsende årsrapporter, halvårsrapporter og budgetter jf. § 8 og § 92, 45) tilsidesætter retningslinjer, fastsat af Energistyrelsen om udarbejdelse af budget jf. § 94, stk. 3, 46) undlader at underrette Energistyrelsen om væsentlige budgetafvigelser, jf. § 97, stk. 6, eller ændringer i selskabets registrering af transaktioner, jf. § 96, 47) foretager registrering af omkostninger og indtægter i strid med fastlagte forretningsgange, jf. § 95 og § 96, 48) udfører arbejder eller foretager rapportering i strid med en af Energistyrelsen fastsat revisionsinstruks, jf. § 97, stk. 1, 49) undlader at tilvejebringe eller udlevere oplysninger og dokumentation eller foretage undersøgelser på anmodning fra Energistyrelsen, jf. § 98, 50) undlader at meddele Energistyrelsen om ejerskifte i Dansk Retursystem A/S, jf. § 99, stk. 2, 51) undlader at aflevere skriftligt materiale og dokumentation som angivet § 100, stk. 3 og 5, eller undlader at yde assistance, jf. § 100, stk. 3 og 6, 52) undlader at give oplysninger til revisionsselskabet eller Energistyrelsen, jf. § 108, 53) undlader at videregive oplysninger til Energistyrelsen, jf. § 108, stk. 1, eller 54) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller dokumentation efter reglerne i denne bekendtgørelse.
Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare derfor eller opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder besparelser.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.