BEK 851/2026 ст. 98
Gebyrer til Dansk Producentansvar, Energistyrelsen og kommunalbestyrelsen m.v.
Producentens indbetaling af gebyr, som opkræves, jf. §§ 94-96, skal foretages digitalt og efter Energistyrelsens anvisninger. Såfremt betalingen ikke foretages i overensstemmelse hermed anses betalingen ikke for at være gennemført.
Stk. 2. Modtager Energistyrelsen ikke betaling inden for den fastsatte betalingsfrist, jf. stk. 1, sender Energistyrelsen en rykkerskrivelse til producenten med en ny betalingsfrist. Modtager Energistyrelsen ikke betaling af gebyret inden for den betalingsfrist, der følger af rykkerskrivelsen, kan beløbet overgives til inddrivelse.
Stk. 3. Hvis det konstateres, at en producent har afgivet urigtig indberetning, jf. § 21, således at producenten har betalt for lidt i gebyr, afkræves producenten det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.
Stk. 4. Hvis producenten ved en fejl har indbetalt for meget i gebyr, udbetaler Energistyrelsen det for meget betalte beløb til producenten. Beløbet udbetales senest 3 uger efter, at producenten har gjort Energistyrelsen opmærksom på fejlen, eller at Energistyrelsen har konstateret fejlen.