Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 851/2026 · Bekendtgørelse om supplerende bestemmelser til forordning om emballage og emballageaffald

BEK 851/2026 ст. 64

Genbrugsemballage og tilbagetagningsordninger

ДействуетОфициальный текст

En producent kan for egen regning foranstalte tilbagetagning af emballageaffald, der stammer fra producentens egen for første gang tilgængeliggjorte emballage på det danske marked, samt fra lignende emballage, og sikre, at det bliver affaldsbehandlet i overensstemmelse med § 75.

Stk. 2. En producents tilbagetagning efter stk. 1 kan ske på én af følgende måder, jf. dog stk. 3: 1) Producenten afhenter emballageaffaldet hos slutbrugeren. 2) Slutbrugeren afleverer emballageaffaldet hos producenten eller på et af producenten udpeget sted eller område.

Stk. 3. Producenter af engangsemballage, som etablerer en tilbagetagningsordning, kan alene afhente emballageaffald omfattet af en tilbagetagningsordning ved husholdninger, når dette sker i forbindelse med levering af et nyt produkt.

Stk. 4. En producent, der tilbagetager emballageaffald, jf. stk. 1, kan alene tilbagetage mængder af emballageaffald svarende til producentens tilgængeliggjorte mængder for det pågældende kalenderår.

Stk. 5. En producent, som har tilbagetaget emballageaffald, kan ikke søge om betaling for indsamling, transport og behandling af erhvervsemballageaffald, der stammer fra producentens for første gang tilgængeliggjorte emballager på det danske marked.