BEK 851/2026 ст. 27
Indberetning til Dansk Producentansvar
Dansk Producentansvar kvalitetssikrer og oversender efter indberetningsfristen i henhold til § 21, stk. 1-3, § 23, § 24, stk. 1 og 2, og § 25, stk. 1, er udløbet og senest den 15. august følgende data til Energistyrelsen: 1) Den samlede mængde af emballage, som producenten har tilgængeliggjort for første gang på det danske marked i det foregående kalenderår og indberettet til Dansk Producentansvar, jf. § 21, stk. 1 og 2. Mængderne af emballage skal være angivet i kg og fordelt på de i bilag 3 nævnte materialekategorier, og på husholdningsemballage og erhvervsemballage, herunder om det er engangsemballage eller genbrugsemballage. 2) Den samlede mængde af emballageaffald, som producenten har fået overdraget i det foregående kalenderår, jf. § 37 og tilbagetaget i en tilbagetagningsordning, jf. § 64. Mængderne af emballageaffald skal være angivet i kg og fordelt på de i bilag 4 nævnte emballageaffaldsfraktioner, og fordelt på husholdningsemballageaffald og erhvervsemballageaffald, herunder om det er emballageaffald af engangsemballage eller af genbrugsemballage. 3) Den samlede mængde af emballageaffald, som producenten har afholdt omkostninger til i forbindelse med affaldsproducerende virksomheders indsamling, transport og affaldsbehandling, jf. § 53, stk. 1.
Stk. 2. Dansk Producentansvar kvalitetssikrer og oversender ændringer i indberettede data, jf. § 22, stk. 1, til Energistyrelsen efter indberetningsfristen efter § 21, stk. 1 og 2, er udløbet og senest den 15. august.