Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 851/2026 · Bekendtgørelse om supplerende bestemmelser til forordning om emballage og emballageaffald

BEK 851/2026 ст. 118

Straffebestemmelser

ДействуетОфициальный текст

Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der 1) for første gang bringer emballage i omsætning i strid med § 3, 2) for første gang tilgængeliggør emballage på det danske marked i strid med § 4, 3) undlader at foranledige prøvetagning, jf. § 5, stk. 1, 4) undlader at forelægge rapport for Energistyrelsen, jf. § 5, stk. 2, 5) undlader at afgive oplysninger, jf. § 5, stk. 3, 6) for første gang tilgængeliggør emballage på det danske marked i strid med § 6, 7) fremstiller og reparerer plastkasser og plastpaller i strid med § 7, 8) anvender plastkasser og plastpaller i en lukket og kontrolleret kæde i strid med § 8, 9) undlader at indsende oplysninger, jf. § 9, 10) undlader at opkræve en minimumspris på 4 kr. pr. pose, jf. § 10, 11) undlader at dokumentere og på Energistyrelsens anmodning fremlægge dokumentation, jf. § 11, stk. 1, 12) undlader at dokumentere og fremlægge dokumentation på Energistyrelsens begrundede anmodning, jf. § 11, stk. 2, 13) undlader at efterkomme Energistyrelsens påbud efter § 12, stk. 1, 14) mærker emballage i strid med § 13, 15) for første gang tilgængeliggør emballage på det danske marked uden at have ladet sig eller sin eventuelle bemyndigede repræsentant, jf. §§ 79 og 90, registrere i producentregistret, jf. §§ 79 og 80, i overensstemmelse med § 15, 16) som producent eller procentansvarsorganisation, jf. §§ 79 og 80, afgiver urigtige eller vildledende oplysninger i henhold til § 16, stk. 1-3, 17) som producent eller producentansvarsorganisation jf. §§ 79 og 80, undlader at registrere ændringer i overensstemmelse med § 18, stk. 1, 18) som producent eller producentansvarsorganisation, jf. §§ 79 og 80, undlader at registrere ophør med at være producent af emballage i overensstemmelse med § 19, 19) som virksomhed, undlader at afgive oplysninger efter anmodning fra Energistyrelsen, jf. § 20, stk. 3, 20) som producent eller producentansvarsorganisation, jf. §§ 79 og 80, undlader at indberette oplysninger eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger i henhold til §§ 21-25, eller undlader at indberette efter Dansk Producentansvars anvisninger i overensstemmelse med § 28, 21) som producentansvarsorganisation, jf. § 78, nr. 4, undlader at udpege et affaldsbehandlingsanlæg eller en plads, jf. § 42, stk. 1, 22) som producentansvarsorganisation, jf. § 78, nr. 6, undlader at overtage og sikre affaldsbehandling af overdraget kommunalt indsamlet affald i overensstemmelse med § 45, stk. 1, 23) som producentansvarsorganisation, jf. § 78, nr. 7, undlader at udlevere oplysninger til kommunalbestyrelsen om indsamlede affaldsmængder i henhold til § 46, 24) som producentansvarsorganisation, jf. § 78, nr. 8, undlader at opgøre det beløb, som producenten skal betale til kommunalbestyrelsen i overensstemmelse med § 48, stk. 1, 25) som producentansvarsorganisation, jf. § 78, nr. 8, undlader inden for rimelig tid at sende opgørelsen for betalingen for ikkeemballageaffaldet til kommunalbestyrelsen, jf. § 48, stk. 2, 26) som producentansvarsorganisation, jf. § 78, nr. 9, undlader på kommunalbestyrelsens eller tilsynsmyndighedens anmodning at fremlægge yderligere dokumentation i henhold til § 48, stk. 3, 27) som producentansvarsorganisation, jf. § 78, nr. 11, undlader at betale det beløb, som kommunalbestyrelsen opkræver i henhold til § 50, stk. 2, 28) som producentansvarsorganisation, jf. § 78, nr. 12, undlader at udarbejde en årlig opgørelse over foretagne betalinger og opkrævninger samt producentens reelle omkostninger og indtægter i overensstemmelse med § 53, stk. 1, 29) som producentansvarsorganisation, jf. § 78, nr. 13, undlader at fremsende den for den årlige opgørelse, jf. § 53, stk. 1, relevante dokumentation til Energistyrelsen efter styrelsens anmodning, jf. § 53, stk. 2, 30) som producentansvarsorganisation, jf. § 78, nr. 14, undlader at sikre, at anmodninger om betaling for erhvervsemballageaffald kan foretages på en let tilgængelig måde via almindeligt anvendte kommunikationsmidler, jf. § 60, stk. 1, 31) som affaldsproducerende virksomhed afgiver urigtige eller vildledende oplysninger og dokumentation i forbindelse med en anmodning om betaling, jf. § 60, stk. 2, 32) som producentansvarsorganisation, jf. § 78, nr. 15, undlader at foretage en beregning i overensstemmelse med § 61, stk. 1, af det beløb, som producenten skal betale til den affaldsproducerende virksomhed, kommunalbestyrelsen eller den der har fået overdraget rettigheden til at modtage betaling for håndteringen af erhvervsemballageaffald, 33) som producentansvarsorganisation, jf. § 78, nr. 16, underlader at betale det opgjorte beløb til den affaldsproducerende virksomhed, kommunalbestyrelsen eller den der har fået overdraget rettigheden til at modtage betaling i overensstemmelse med § 61, stk. 2, 1. pkt., 34) som producent eller producentansvarsorganisation, jf. § 80, nr. 5, undlader at tilbagetage genbrugsemballage i tilbagetagningsordninger, jf. § 63, 35) som producent eller producentansvarsorganisation, jf. § 80, nr. 5, tilbagetager emballageaffald i strid med § 64, 36) som producent eller producentansvarsorganisation, jf. § 80, nr. 6, undlader at oplyse en slutbruger af emballage om, hvordan tilbagetagning kan ske, jf. § 65, 37) som producentansvarsorganisation, jf. § 78, nr. 17, undlader at stille garanti på vegne af producenten, jf. § 67, 38) som producentansvarsorganisation, jf. § 78, nr. 18, undlader at dokumentere, at det tildelte emballageaffald er håndteret eller den tildelte betalingsforpligtelse er opfyldt, jf. § 68, stk. 2, 39) som producentansvarsorganisation jf. § 78, nr. 19, undlader at stille garanti i overensstemmelse med Dansk Producentansvars anvisninger og fremsende dokumentation for at garantien er stillet korrekt, jf. § 69, stk. 2, 40) som producentansvarsorganisation, jf. § 78, nr. 20, undlader at sikre opfyldelse af genanvendelsesmålene i emballageforordningens artikel 52, stk. 1, og høj reel genanvendelse jf. § 75, stk. 1 og stk. 2, 41) som producentansvarsorganisation, jf. § 78, nr. 21, eller affaldsproducerende virksomhed undlader at dokumentere genanvendelse, jf. § 75, stk. 3, 42) som producent undlader at tilmelde sig en producentansvarsorganisation, jf. § 77, 43) som producentansvarsorganisation undlader at sikre overholdelse af kravene i § 81, 44) som producentansvarsorganisation undlader at lade sig registrere i producentregistret i overensstemmelse med § 82, 45) som producentansvarsorganisation undlader at underrette Dansk Producentansvar og de tilmeldte producenter i overensstemmelse med § 83, stk. 1, 46) som producentansvarsorganisation undlader at graduere producenters finansielle bidrag i overensstemmelse med bilag 11, jf. § 84, 47) som producentansvarsorganisation undlader at fraregne tilbagetagne affaldsmængder ved fastsættelse af gradueret bidrag, jf. § 85, 48) som producentansvarsorganisation undlader at offentliggøre oplysninger på producentansvarsorganisationens hjemmeside i overensstemmelse med § 86, 49) som producent eller producentansvarsorganisation, jf. § 79, nr. 7, undlader at føre egenkontrol med henblik på at sikre overholdelse af de i § 88, stk. 1, nr. 1, 3 og 4, nævnte forpligtelser, 50) som producent undlader at føre egenkontrol i overensstemmelse med §§ 87 og 88, 51) som producentansvarsorganisation undlader at føre egenkontrol i overensstemmelse med § 89, 52) undlader at standse tilgængeliggørelsen af emballage efter påbud fra Energistyrelsen, jf. § 112, 53) undlader at efterkomme tilsynsmyndighedens pålæg om at fremlægge dokumenter, tekniske specifikationer, data eller oplysninger efter § 113, og 54) undlader at efterkomme tilsynsmyndighedens påbud om at ændre eller fjerne indhold på en onlinegrænseflade efter § 115.

Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er 1) voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare derfor eller 2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.