BEK 851/2026 ст. 1
Anvendelsesområde og definitioner
Bekendtgørelsen supplerer Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2025/40 af 19. december 2024 om emballage og emballageaffald (emballageforordningen).
Stk. 2. Bekendtgørelsens bestemmelser finder anvendelse på al emballage, som er omfattet af emballageforordningen, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på emballage, der er omfattet af bekendtgørelse om supplerende bestemmelser til forordning om emballage og emballageaffald for så vidt angår pantbelagte drikkevareemballager (pantbekendtgørelsen), jf. dog stk. 4. Bekendtgørelsens kapitel II og III finder dog anvendelse for emballage, der er omfattet af pantbekendtgørelsen.
Stk. 4. Bekendtgørelsen finder anvendelse på emballage, der er omfattet af pantbekendtgørelsen, hvis producenten af emballagen har fået meddelt dispensation fra pligten til at være omfattet af pant- og retursystemet efter pantbekendtgørelsen.
Stk. 5. Bekendtgørelsen berører ikke bestemmelser i øvrige EU-retsakter eller national lov herunder krav til håndtering af farligt affald, krav til emballage, f.eks. kravene til sikkerhed, kvalitet og beskyttelse af sundhed og hygiejne i forbindelse med emballerede produkter, og transportkrav.