Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 841/2026 · Bekendtgørelse om statens uddannelsesstøtte (SU-bekendtgørelsen)

BEK 841/2026 ст. 88

Administration m.v.

ДействуетОфициальный текст

Der stilles et elektronisk selvbetjeningssystem til rådighed for ansøgning om støtte eller ændring af støtte i elektronisk form. Udbetaling Danmark stiller et særskilt elektronisk selvbetjeningssystem til rådighed for tilbagebetaling af studielån, slutlån, statslån og tilbagebetaling af for meget modtaget støtte.

Stk. 2. For at få adgang til selvbetjeningssystemerne, jf. stk. 1, skal den uddannelsessøgende eller låntageren være i besiddelse af den form for digital signatur eller anden sikker personidentifikation, der efter Udbetaling Danmarks og Uddannelses- og Forskningsstyrelsens bestemmelse giver adgang til selvbetjeningssystemerne.

Stk. 3. Udbetaling Danmark sender afgørelser og meddelelser vedrørende tilbagebetaling af studielån, slutlån, statslån og tilbagebetaling af for meget modtaget støtte til debitorers eller låntageres digitale postkasse i Offentlig Digital Post. Udbetaling Danmark kan endvidere bestemme, at visse afgørelser vedrørende tilbagebetaling af studielån, slutlån, statslån og tilbagebetaling af for meget modtaget støtte og meddelelser sendes i papirform, og at visse uddannelsessøgende kan modtage afgørelser og meddelelser i papirform.

Stk. 4. Udbetaling Danmark og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen sender afgørelser og meddelelser vedrørende tildeling af eller ændring af støtte samt godkendelse af hele uddannelser i udlandet som støtteberettigende i elektronisk form til den uddannelsessøgendes digitale postkasse i Offentlig Digital Post.

Stk. 5. Uddannelsesinstitutionen bistår den enkelte uddannelsessøgende med gennemførelsen af ansøgning om støtte i elektronisk form, hvis den uddannelsessøgende ikke er i stand til eller har meget vanskeligt ved at benytte selvbetjeningssystemerne på grund af psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse, særlige behov i forbindelse med partsrepræsentation el.lign.