BEK 841/2026 · Bekendtgørelse om statens uddannelsesstøtte (SU-bekendtgørelsen)
BEK 841/2026 ст. 61
Egenindkomst og fribeløb
Udbetaling Danmark kan efter ansøgning fra den uddannelsessøgende forhøje fribeløbet, hvis den uddannelsessøgende har modtaget legater, stipendier el.lign., der er givet med uddannelsesformål for øje, og som indgår i den uddannelsessøgendes egenindkomst. Fribeløbet forhøjes med det beløb, legatet, stipendiet el.lign. indgår med i den uddannelsessøgendes egenindkomst.
Stk. 2. Udbetaling Danmark kan efter ansøgning fra den uddannelsessøgende forhøje fribeløbet, hvis den uddannelsessøgende har fået udbetalinger efter lov om arbejdsskadesikring, lov om arbejdsskadeforsikring eller lov om erstatningsansvar, der indgår i den uddannelsessøgendes egenindkomst. Fribeløbet forhøjes med det beløb, disse udbetalinger indgår med i den uddannelsessøgendes egenindkomst. Fribeløbet forhøjes dog ikke for uddannelsessøgende, der modtager tillægsstipendium efter SU-lovens § 7, stk. 3.