Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 841/2026 · Bekendtgørelse om statens uddannelsesstøtte (SU-bekendtgørelsen)

BEK 841/2026 ст. 108

Udlandsstipendium og udlandsstudielån til studieophold som led i en uddannelse i Danmark

ДействуетОфициальный текст

Uddannelsessøgende, der modtager udlandsstipendium og udlandsstudielån til studieophold, skal ved afbrud af uddannelse efter § 70, stk. 1, nr. 1, dokumentere over for den danske uddannelsesinstitution, om vedkommende får refunderet hele eller dele af den betalte studieafgift og om første studieår er bestået, jf. § 105, stk. 2 og 3.

Stk. 2. Uddannelsessøgende, der modtager udlandsstipendium og udlandsstudielån til en uddannelse på kandidatniveau i udlandet, skal ved afbrud af uddannelse efter § 70, stk. 1, nr. 1, dokumentere over for Udbetaling Danmark, om vedkommende får refunderet hele eller dele af den betalte studieafgift og om første studieår er bestået, jf. § 105, stk. 2 og 3.

Stk. 3. Refunderes hele eller dele af studieafgiften, skal det refunderede beløb tilbagebetales efter reglerne i kapitel 18.

Stk. 4. Hvis den uddannelsessøgende selv har betalt en del af studieafgiften, tilbagebetales en andel af det refunderede beløb svarende til forholdet mellem udlandsstipendiet og udlandsstudielånet og den samlede betaling. Først nedsættes udlandsstudielånet og dernæst udlandsstipendiet.