BEK 832/2026 · Bekendtgørelse om tilskud til investering i udvalgte miljø- og klimateknologier 2026
BEK 832/2026 ст. 22
Udbetaling af tilskud
Ansøgning om udbetaling af tilskud indgives ved brug af det udbetalingsskema, der er tilgængeligt for ordningen i Tast selv. Som bilag til det udfyldte udbetalingsskema skal der vedlægges følgende: 1) Alle udgiftsbilag og alt betalingsdokumentation, som knytter sig til gennemførelsen af projektet. 2) Forpagtningskontrakt for landbrugsbedrift eller gartneri, som investeringen anvendes i, hvis denne er forpagtet, jf. § 14, stk. 1, nr. 4. 3) Oplysninger om karakteren af og dokumentation for omfanget af eventuelt andet offentligt tilskud, jf. § 18 og § 19.
Stk. 2. For projekter omfattet af indsatsområdet i § 1, nr. 9, skal der ud over de i stk. 1 nævnte bilag vedlægges følgende: 1) En opgørelse over de tilskudsberettigede udgifter, jf. § 7, stk. 1. 2) Dokumentation for overholdelse af tilbudslovens regler, såfremt projektet eller dele af projektet har været omfattet af disse regler. 3) Dokumentation for at alle investeringerne omfattet af tilsagnet er nye, jf. § 12, nr. 3.