BEK 832/2026 · Bekendtgørelse om tilskud til investering i udvalgte miljø- og klimateknologier 2026
BEK 832/2026 ст. 15
Overdragelse af tilsagnet
Ved tilsagnshavers overdragelse af landbrugsbedriften ved salg, bortforpagtning, virksomhedsomdannelse, arv eller generationsskifte, eller ved generationsskifte af en del af landbrugsbedriften, hvorpå investeringen gennemføres, kan der efter ansøgning godkendes, at tilsagnet om tilskud overdrages til køber, forpagter eller anden erhverver, der opfylder betingelserne for at være tilsagnshaver.
Stk. 2. Uanset § 6, stk. 4, kan tilsagn overdrages til en køber, forpagter eller anden erhverver, der selv har indgivet en ansøgning om tilskud eller modtaget tilsagn om tilskud under samme indsatsområde, forudsat at betingelserne i stk. 1 i øvrigt er opfyldt.
Stk. 3. Styrelsen kan efter ansøgning fra den overdragende tilsagnshaver godkende, at tilsagnet om tilskud overdrages til en anden, der ikke forud for overdragelsen af tilsagnet opfylder betingelserne for at være tilsagnshaver. Godkendelsen er betinget af, at den, der erhverver tilsagnet ved overdragelsen af tilsagnet, opfylder betingelserne for at være tilsagnshaver og inden for 30 dage oplyser styrelsen herom.
Stk. 4. Overdragelse har den virkning, at de erhvervende tilsagnshaver indtræder i alle rettigheder og forpligtelser efter tilsagnet.
Stk. 5. Tilsagn om tilskud kan overdrages fra tilsagnet er givet til udløb af opretholdelsesperioden, jf. § 3.
Stk. 6. Ansøgning om overdragelse af et tilsagn skal godkendes af styrelsen, inden overdragelsen af tilsagnet må gennemføres.