BEK 831/2026 · Bekendtgørelse om forsøg med frit valg af aktør
BEK 831/2026 ст. 41
Opfølgning, klageadgang, ophør med forsøg m.v.
Der udvælges ikke flere dagpengemodtagere til at indgå i forsøget efter den 31. august 2029.
Stk. 2. Forsøgsindsatsen gælder til og med den 31. maj 2030.
Stk. 3. Efter udløbet af perioden efter stk. 2 overgår ansvaret for kontaktforløbet til den enkelte dagpengemodtagers kommune, jf. dog stk. 4. Kommunen holder mindst fire individuelle jobsamtaler med dagpengemodtageren i de første 6 måneder. Jobsamtaler, som er holdt inden ophør med forsøget, tæller med som jobsamtaler i kontaktforløbet.
Stk. 4. Dagpengemodtagere, som har valgt, at deres arbejdsløshedskasse skal varetage deres kontaktforløb, og som ved udløbet af perioden efter stk. 2 har haft mindre end 3 måneders ledighed, fortsætter kontaktforløbet hos arbejdsløshedskassen de første 3 måneder, jf. § 27, stk. 2 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.