BEK 831/2026 · Bekendtgørelse om forsøg med frit valg af aktør
BEK 831/2026 ст. 32
Registreringer, underretninger, sagsbehandling m.v.
En anden aktør, der indberetter data til det fælles it-baserede datagrundlag eller tilgår oplysninger i de fælles it-baserede datagrundlag, er dataansvarlig, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og databeskyttelsesloven, for indberetningen og brug af data lokalt samt for at orientere de registrerede om registreringer i det fælles it-baserede datagrundlag.
Stk. 2. Anden aktør er dataansvarlig for lokal behandling af data nævnt i det fælles it-baserede datagrundlag.
Stk. 3. En anden aktør må ikke benytte eller udveksle de modtagne oplysninger til formål ud over det aftalte eller tilføje oplysninger, der er begrundet i andre formål.
Stk. 4. Oplysninger, der overlades til en anden aktør om en dagpengemodtagers beskæftigelsesprofil og forløb, den hidtidige indsats og øvrige forhold, som er nødvendige for, at den anden aktør kan varetage kontaktforløbet, skal tilbageleveres eller slettes efter afslutningen af kontaktforløbet, jf. dog kapitel 4 i lov om bogføring.
Stk. 5. Overholder en anden aktør ikke de regler, der er fastsat om indberetning af data m.v. efter § 52 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., kan Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering iværksætte foranstaltninger til genopretning af data. § 5 i bekendtgørelse om det fælles it-baserede datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet finder tilsvarende anvendelse for en anden aktør. Udgifterne til en anden aktørs genopretning afholdes af aktøren.