BEK 831/2026 · Bekendtgørelse om forsøg med frit valg af aktør
BEK 831/2026 ст. 13
Jobsamtaler, afmelding og gentilmelding m.v.
Første jobsamtale skal holdes ved personligt fremmøde.
Stk. 2. Herefter vælger dagpengemodtageren, om øvrige jobsamtaler skal holdes ved personligt fremmøde, telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde. Den valgte aktør kan dog beslutte, at en jobsamtale skal holdes ved personligt fremmøde.
Stk. 3. Den valgte aktør kan vælge at deltage ved personligt digitalt fremmøde i jobsamtalen, hvor personen har valgt, at arbejdsløshedskassen eller en anden aktør skal deltage, jf. § 11, stk. 4, medmindre dagpengemodtageren anmoder om, at den valgte aktør deltager ved personligt fremmøde sammen med dagpengemodtageren.