BEK 831/2026 · Bekendtgørelse om forsøg med frit valg af aktør
BEK 831/2026 ст. 11
Jobsamtaler, afmelding og gentilmelding m.v.
I de første 4 måneder skal den valgte aktør holde mindst tre jobsamtaler med dagpengemodtageren, jf. dog stk. 2. Efter de første 4 måneder og senest efter 6 måneder skal kommunen holde mindst en jobsamtale med dagpengemodtageren.
Stk. 2. Hvis dagpengemodtageren vælger kommunen som aktør i de første 4 måneder, skal kommunen holde mindst fire jobsamtaler med dagpengemodtageren i de første 6 måneder.
Stk. 3. Uanset stk. 1 og 2 kan den valgte aktør undtage op til 25 pct. af dagpengemodtagerne fra jobsamtalerne. Den første jobsamtale efter § 10 skal dog holdes med alle dagpengemodtagerne.
Stk. 4. Dagpengemodtagere, der har valgt arbejdsløshedskassen eller en anden aktør i de første 4 måneder, vælger, om den valgte aktør skal deltage i den første jobsamtale med kommunen efter dagpengemodtagerens overgang til kontaktforløbet i kommunen.