BEK 823/2026 · Bekendtgørelse om statens voksenuddannelsesstøtte
BEK 823/2026 ст. 5
Visse støttebetingelser
Bliver den uddannelsessøgende afskediget under uddannelsen med SVU, kan uddannelsen færdiggøres med SVU. Udbetales støtten til arbejdsgiveren, jf. § 27, stk. 2, skal arbejdsgiver og den uddannelsessøgende give meddelelse herom til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag med henblik på at ændre udbetalingen.
Stk. 2. Hvis den uddannelsessøgende undervejs får ny arbejdsgiver, kan den uddannelsessøgende stadig være berettiget til SVU. Det er dog en betingelse, at den uddannelsessøgende indgiver en ny ansøgning med sin nye arbejdsgiver, og indgår aftale i overensstemmelse med lovens § 2, stk. 3.
Stk. 3. Opsiger den uddannelsessøgende sin stilling med virkning fra et tidspunkt under uddannelsen, kan der ikke gives SVU til den del af uddannelsen, der ligger efter fratrædelsestidspunktet, jf. § 29, stk. 2.