Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 821/2026 · Bekendtgørelse om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.

BEK 821/2026 ст. 8

Rabat på befordring med færge og befordring til og fra udlandet

ДействуетОфициальный текст

De befordringsansvarlige, jf. lovens § 11, stk. 1, kan yde rabat på personlige periodekort til befordring med færge efter lov om færgefart på samme måde som til befordring med bus, tog og metro i den offentlige servicetrafik.

Stk. 2. Uddannelsessøgende og deltagere skal aflevere ansøgning om ret til rabat ved køb af personlige periodekort til befordring med færge på uddannelsesstedet.

Stk. 3. Ved ansøgning skal den uddannelsessøgende eller deltageren oplyse navn, fast bopæl og personnummer.

Stk. 4. Udbetaling Danmark yder rabat på befordring med færge efter lov om færgefart, hvis de befordringsansvarlige ikke yder rabat. Rabatten ydes kontant for personlige periodekort eller anden personlig rejsehjemmel, som den uddannelsessøgende eller deltageren har købt til fuld pris, efter at Udbetaling Danmark har truffet afgørelse om ret til rabat, jf. lovens § 5.

Stk. 5. Retten til rabat gælder tidligst fra den dag, hvor ansøgning herom er modtaget på uddannelsesstedet.

Stk. 6. Den uddannelsessøgende eller deltageren skal inden 2 måneder efter det kvartal, hvori det personlige periodekort udløber, aflevere dokumentation for det købte personlige periodekort på uddannelsesstedet, der sender dokumentationen til Udbetaling Danmark. På baggrund af den indsendte dokumentation udbetaler Udbetaling Danmark rabatten kvartalsvis til den uddannelsessøgendes eller deltagerens NemKonto.

Stk. 7. Retten til rabat efter stk. 4 bortfalder, hvis den uddannelsessøgende eller deltageren ikke overholder den i stk. 6, 1. pkt., nævnte frist.