Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 820/2026 · Bekendtgørelse om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser

BEK 820/2026 ст. 15

Ansøgning om og udbetaling af befordringsgodtgørelse efter en kilometersats

ДействуетОфициальный текст

Den studerende skal indgive ansøgning om befordringsgodtgørelse efter lovens § 4 a gennem selvbetjeningssystemet, jf. § 22.

Stk. 2. Studerende, der er afskåret fra at udfylde en elektronisk ansøgning, kan anmode uddannelsesstedet om at bistå med den elektroniske ansøgningsprocedure. Uddannelsesstedet vurderer, hvorvidt den studerende er afskåret fra at anvende den elektroniske ansøgningsprocedure.

Stk. 3. Ved ansøgning skal den studerende indsende dokumentation for rejsestrækning m.v.

Stk. 4. Befordringsgodtgørelsen kan tidligst gives fra den dag, hvor ansøgning herom er modtaget i selvbetjeningssystemet.

Stk. 5. Den studerende skal for hver måned på tro og love indberette de faktiske rejsedage for den pågældende måned i selvbetjeningssystemet. Indberetningen skal ske senest den 5. i måneden 2 måneder efter den måned, som godtgørelsen vedrører.

Stk. 6. Retten til befordringsgodtgørelse bortfalder for den pågældende måned, hvis den studerende ikke overholder den i stk. 5 nævnte frist.

Stk. 7. Udbetaling af befordringsgodtgørelse kan standses, hvis den studerende ændrer rejsestrækning i løbet af den periode, der ydes godtgørelse for, og ikke orienterer uddannelsesstedet herom eller indgiver ny ansøgning.