BEK 791/2026 · Bekendtgørelse om forretningsorden for Konkurrencerådet
BEK 791/2026 ст. 22
Offentlighed, tavshedspligt m.v.
Konkurrencerådets medlemmer er underlagt tavshedspligt efter forvaltningslovens § 27, jf. straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 f, samt artikel 28 i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (nu artikel 101 og 102).
Stk. 2. Et rådsmedlem skal opbevare alt materiale, som medlemmet modtager som led i hvervet som medlem af Konkurrencerådet, på forsvarlig måde. Ved fratræden skal et rådsmedlem destruere eller aflevere alt udleveret materiale til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Stk. 3. Konkurrencerådets medlemmer afstår fra i efterfølgende beskæftigelse, lønnet eller ulønnet, at behandle verserende sager, hvor der er udsendt en meddelelse om betænkeligheder, jf. konkurrencelovens § 15 a, stk. 3, sager vedrørende fusioner, jf. konkurrencelovens kapitel 4, sager om bødelempelse eller om sanktionslempelse, jf. konkurrencelovens §§ 23 d-23 i, anke- og retssager vedrørende afgørelser efter konkurrenceloven og sager om indsigt i alle sådanne sager, som de har behandlet under deres virke i Konkurrencerådet.
Stk. 4. Rådets suppleanter er underlagt samme forpligtelser som i stk. 1-3.