BEK 783/2026 · Bekendtgørelse om recepter og dosisdispensering af lægemidler
BEK 783/2026 ст. 115
Dosisdispensering af lægemidler
Dosisdispensering må i det i § 107, nr. 4, nævnte tilfælde kun foretages, når der foreligger en recept til dosisdispensering på baggrund af en læges, tandlæges eller behandlerfarmaceuts ordination af receptpligtige lægemidler og et dosisdispenseringskort i det Fælles Medicinkort med korrekt dosering på de receptpligtige lægemidler, der indgår i dosisdispenseringen.
Stk. 2. Dosisdispenseringskortet skal indeholde de i §§ 15-18 og bilag 5 nævnte oplysninger.
Stk. 3. Apoteket skal færdiggøre og kontrollere dosisdispenseringskortet i det Fælles Medicinkort.
Stk. 4. Apoteket skal udlevere en udskrift af dosisdispenseringskortet til medicinbrugeren.
Stk. 5. Dosisdispenseringskortet kan omfatte dosisdispensering en eller flere gange, ind til recepten til dosisdispensering annulleres eller recepten udløber, dog højst 2 år.
Stk. 6. Apoteket skal snarest effektuere annullering eller udløb af recepter til dosisdispensering i det Fælles Medicinkort ved næste klargøring af pakningen og senest fra næstkommende udlevering.