Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 778/2026 · Bekendtgørelse om afskæring af sanktionerede personer fra at udøve kontrol med danske virksomheder m.v.

BEK 778/2026 ст. 4

Afskærmende foranstaltninger

ДействуетОфициальный текст

Erhvervsstyrelsen fører tilsyn med, at virksomheder, som har indført afskærmende foranstaltninger, overholder regler fastsat i denne bekendtgørelse, herunder at indførte afskærmende foranstaltninger efterleves og er egnede og tilstrækkelige.

Stk. 2. Erhvervsstyrelsen offentliggør oplysninger om, at styrelsen har godkendt foranstaltninger, jf. § 1 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om anvendelsen af visse af Den Europæiske Unions retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande m.v., herunder baggrunden herfor samt retsvirkningen heraf.

Stk. 3. En virksomhed, som har indført afskærmende foranstaltninger, skal årligt, regnet fra Erhvervsstyrelsens godkendelse af de indførte foranstaltninger, fremsende en redegørelse til styrelsen om de indførte foranstaltninger. Redegørelsen skal som minimum indeholde virksomhedens egen vurdering af, om de enkelte foranstaltninger er egnede og tilstrækkelige.

Stk. 4. Erhvervsstyrelsen kan til enhver tid påbyde virksomheden at fremsende en redegørelse, som nævnt i stk. 3.