BEK 777/2026 · Bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af regionale hverv
BEK 777/2026 ст. 6
Regionsråd m.v.
Er der tillagt et regionsrådsmedlem særligt honorar eller vederlag, herunder vederlag efter § 12 som næstformand for forretningsudvalget og vederlag efter §§ 17 og 18 som formand eller næstformand for et sundhedsråd, kan der uanset § 5, stk. 1 og 2, ikke ydes den pågældende erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med hvervets varetagelse, jf. regionslovens § 11, stk. 1, nr. 1, litra c, jf. § 16, stk. 7, i lov om kommunernes styrelse, jf. dog stk. 2 i denne paragraf.
Stk. 2. Modtagelse af fast vederlag efter § 2 eller § 16, tillægsvederlag efter § 3, vederlag efter § 12 som medlem, der ikke er næstformand, af forretningsudvalget, vederlag efter § 19 som medlem, der ikke er formand eller næstformand, af et sundhedsråd eller vederlag efter §§ 31 og 32 som formand, næstformand eller medlem af et stående udvalg eller et særligt udvalg, udelukker uanset stk. 1 ikke, at der ydes den pågældende erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med hvervets varetagelse, jf. tillige §§ 14, 21 og 33.
Stk. 3. Er der tillagt nogen, der ikke er medlem af regionsrådet, særligt honorar eller vederlag for varetagelse af et regionalt hverv, kan der uanset § 4, stk. 3, og § 5, stk. 5, ikke ydes den pågældende diæter eller erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med hvervets varetagelse, jf. regionslovens § 11, stk. 4, nr. 3, litra a, jf. § 16 a, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse.