Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 777/2026 · Bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af regionale hverv

BEK 777/2026 ст. 36

Stående og særlige udvalg

ДействуетОфициальный текст

Der ydes eftervederlag til en formand for et stående udvalg, der ophører med hvervet efter mindst ét års uafbrudt vederlæggelse som formand for et stående udvalg, jf. § 31, stk. 2.

Stk. 2. Eftervederlaget udgør et beløb, der for hvert påbegyndt hele års vederlæggelse som formand for et stående udvalg svarer til 1 gang det sidst ydede månedlige udvalgsformandsvederlag. Eftervederlaget forfalder til udbetaling den 1. i måneden efter, at hvervet fratrædes, og kan højst udgøre 3 gange det sidst ydede månedlige vederlag.

Stk. 3. Der ydes ikke eftervederlag, hvis den fratrådte udvalgsformand senest på det tidspunkt, hvor eftervederlaget forfalder til udbetaling, jf. stk. 2, 2. pkt., tiltræder et af følgende hverv: 1) Formand for et stående udvalg, hvor hvervet som udvalgsformand ligeledes er særskilt vederlagt, jf. § 31, stk. 2. 2) Formand for et sundhedsråd. 3) Medlem af Folketinget. 4) Minister. 5) Regionsrådsformand, jf. § 41. 6) Fungerende regionsrådsformand, jf. § 42, stk. 3. 7) Borgmester, magistratsmedlem eller formand for et stående udvalg i en kommune med delt administrativ ledelse. 8) Medlem af Europa-Parlamentet. 9) Medlem af Europa-Kommissionen. 10) Hverv i en international organisation, hvortil udpegning sker efter indstilling fra den danske stat. 11) Statsrevisor.