Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 776/2026 · Bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale hverv

BEK 776/2026 ст. 31

Fælles bestemmelser

ДействуетОфициальный текст

De i stk. 2 nævnte vederlag ophører med udgangen af den kalendermåned, hvor den pågældende i en uafbrudt periode på 1 måned ikke har varetaget det pågældende hverv, indtil medlemmet på ny varetager hvervet, jf. dog stk. 3 og 4. Er der i juli måned ingen møder i kommunalbestyrelsen, medregnes denne måned ikke i den i 1. pkt. nævnte periode.

Stk. 2. Stk. 1 gælder for følgende vederlag: 1) Fast vederlag for medlemskab af en kommunalbestyrelse efter § 2 eller § 16. 2) Tillægsvederlag efter § 3. 3) Vederlag til formænd, næstformænd og medlemmer af de i § 7 nævnte udvalg. 4) Vederlag til en næstformand for en kommunalbestyrelse efter § 12. 5) Udvalgsvederlag i en magistratsstyret kommune efter § 14. 6) Udvalgsvederlag i en kommune med delt administrativ ledelse efter § 17, der ikke er omfattet af nr. 7. 7) Vederlag til en borgmester, jf. § 18, efter § 19, stk. 1 og 2.

Stk. 3. Når en stedfortræder for et medlem indtræder i kommunalbestyrelsen for en periode af mere end 7 dage, ophører alle medlemmets vederlag, som er nævnt i stk. 2, indtil medlemmet genindtræder i kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 4. 1. pkt. gælder uanset, at vederlagene ikke er ophørt efter stk. 1.

Stk. 4. Ved fravær i en sammenhængende periode på grund af helbredstilstand, graviditet, barsel eller adoption, hvor stedfortræderen af denne grund er indkaldt efter § 15, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, har medlemmet uanset stk. 1-3 ret til de i stk. 2 nævnte vederlag i indtil 9 måneder. 9-måneders perioden regnes fra fraværsperiodens begyndelse. Retten til vederlag efter 1. pkt. er, medmindre krav om dokumentation er åbenbart ubegrundet, betinget af, at medlemmet efter en uafbrudt periode på 14 dages fravær og herefter på kommunalbestyrelsens forlangende med passende mellemrum i resten af fraværsperioden indsender dokumentation for retten til vederlag efter 1. pkt. Vederlaget ophører, når medlemmet ikke længere er berettiget til vederlag efter 1. og 3. pkt., medmindre medlemmet efter stk. 1 har ret til vederlag i en længere periode. Er vederlaget ophørt, fordi medlemmet ikke har fremlagt den påkrævede dokumentation efter 3. pkt., generhverves retten til vederlag efter 1. pkt., når dokumentationskravet opfyldes. Generhvervelse af retten til vederlag efter 5. pkt. får virkning fra begyndelsen af den periode, som medlemmet indsender dokumentation for.