Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 774/2026 · Bekendtgørelse om kompensationsydelse efter lov om social service

BEK 774/2026 ст. 8

ДействуетОфициальный текст

Borgere, som modtager eller er berettiget til kompensationsydelse efter § 100, stk. 2, 3. pkt., i lov om social service, kan aftale med kommunalbestyrelsen, at enkeltstående kompensationsberettigende udgifter udbetales på det tidspunkt, hvor udgifterne er dokumenteret i stedet for i månedlige rater sammen med de løbende dokumenterede kompensationsberettigende udgifter og det månedlige standardbeløb på 500 kr. (2025-niveau). En sådan aftale indebærer, at borgeren i mindst 12 måneder regnet fra tidspunktet for aftalens indgåelse fortsætter med at modtage kompensationsydelse efter § 100, stk. 2, 3. pkt., i lov om social service.

Stk. 2. Borgere, som modtager kompensationsydelse efter § 100, stk. 2, 3. pkt., i lov om social service, kan aftale med kommunalbestyrelsen, at visse ydelser afregnes direkte af kommunen med en leverandør. Beløb, som afregnes direkte af kommunen med en leverandør, modregnes i de månedlige rater.