BEK 771/2026 · Bekendtgørelse om tilskud til rydning og forberedelse til afgræsning 2026
BEK 771/2026 ст. 19
Ændring af projektet og overdragelse af tilsagn
Overdragelse af tilsagnet om tilskud til en anden, der kan være tilsagnshaver, jf. § 1, stk. 2, skal godkendes af styrelsen, inden overdragelse kan finde sted.
Stk. 2. Den, der får overdraget tilsagnet om tilskud, overtager alle rettigheder og forpligtelser efter tilsagnet.
Stk. 3. Ansøgning om overdragelse efter stk. 1 skal i projektperioden indsendes på det ansøgningsskema, der er tilgængeligt for ordningen i Tast selv. Ansøgningen skal tillige indeholde det skema til overdragelse af tilsagn, som findes i tilskudsguiden på styrelsens hjemmeside.
Stk. 4. Ansøgning efter stk. 1 skal i opretholdelsesperioden indeholde det skema til overdragelse af tilsagn, som findes i tilskudsguiden på styrelsens hjemmeside.
Stk. 5. Overdragelse af tilsagnet om tilskud til et projekt, som er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2, fra en offentlig tilsagnshaver til en privat ansøger eller fra en privat tilsagnshaver til offentlig ansøger kan kun ske i opretholdelsesperioden.