BEK 754/2026 · Bekendtgørelse om obligatorisk efteruddannelse af verifikatorer
BEK 754/2026 ст. 6
Efteruddannelsens form
Undervisnings- og foredragsvirksomhed anses for efteruddannelse, hvis den pågældendes egen deltagelse ville opfylde kravene til efteruddannelse. Udarbejdelse af prøve om udførelse af erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering, skriftlige eksamensopgaver på et kandidatstudie eller andre tilsvarende skriftlige opgaver anses som efteruddannelse, hvis opgaverne ligger inden for de to fagområder, jf. § 2, stk. 2. Hverv som eksaminator og censor eller som vejleder på et kandidatspeciale anses ligeledes som efteruddannelse, hvis kandidatspecialet ligger inden for de to fagområder, jf. § 2, stk. 2.
Stk. 2. En undervisnings- samt foredragslektion á 45 minutters varighed udgør to timers efteruddannelse.
Stk. 3. Udarbejdelse af skriftlige eksamensopgaver eller tilsvarende skriftlige opgaver tæller tidsmæssigt med de til hvervet tildelte timer. Har flere personer deltaget i udarbejdelsen, beregnes antallet af efteruddannelsestimer på grundlag af den enkelte verifikators andel i udarbejdelsen.
Stk. 4. Hverv som eksaminator tæller tidsmæssigt dobbelt i forhold til eksaminationstiden. Hverv som censor tæller tidsmæssigt til eksaminationstiden. Hverv som vejleder på et kandidatspeciale tæller tidsmæssigt med 1/3 af de for hvervet tildelte timer. Hverv som censor ved eksaminationen på et kandidatspeciale tæller tidsmæssigt til de af uddannelsesinstitutionen normerede timer.