Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 754/2026 · Bekendtgørelse om obligatorisk efteruddannelse af verifikatorer

BEK 754/2026 ст. 21

Sanktioner ved manglende efteruddannelse

ДействуетОфициальный текст

Mangler en verifikator ved udgangen af en treårs-periode, jf. § 3, stk. 1, at gennemføre en mindre del af efteruddannelsen i henhold til § 2, dog maksimalt 14 timer, kan Erhvervsstyrelsen efter ansøgning meddele dispensation, og samtidig påbyde verifikator at gennemføre den manglende efteruddannelse inden for en fastsat frist.

Stk. 2. En ansøgning om dispensation efter stk. 1 kan tidligst indgives til Erhvervsstyrelsen efter udløbet af en treårs-periode og skal være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest den 1. april i året efter en treårs-periodes udløb.

Stk. 3. Mangler en verifikator ved udgangen af en treårs-periode, jf. § 3, stk. 1, at gennemføre hele eller dele af efteruddannelsen i henhold til § 2, kan Erhvervsstyrelsen påbyde verifikator inden for en fastsat frist at opfylde kravene til efteruddannelse. Erhvervsstyrelsen kan endvidere 1) fratage verifikator godkendelsen betinget, på vilkår af at vedkommende i den indeværende eller næstkommende efteruddannelsesperiode ikke tilsidesætter kravene til efteruddannelse under sådanne omstændigheder, at vedkommende efter en samlet bedømmelse skal fratages godkendelsen, 2) nedlægge forbud mod, at verifikator i den indeværende og næstkommende efteruddannelsesperiode kan udføre eller kontrollere udførelsen af en erklæringsydelse vedrørende bæredygtighed, eller 3) fratage verifikator godkendelsen.

Stk. 4. Opfylder verifikator ikke efteruddannelseskravet inden for den i stk. 1 og 3 samt § 22 fastsatte frist, finder stk. 3, 2. pkt., anvendelse.

Stk. 5. Et påbud i medfør af stk. 1 og stk. 3 påvirker ikke krav til den efterfølgende treårs-periodes efteruddannelse efter § 2.