BEK 753/2026 ст. 13
Klageadgang
Klage over en prøve kan af kandidaten indgives til IBA Erhvervsakademi Kolding. Klagen, der skal være skriftlig og begrundet, skal være modtaget senest to uger efter, at resultatet af prøven er meddelt kandidaten.
Stk. 2. Der kan bl.a. klages over 1) retlige spørgsmål, 2) eksaminationsgrundlaget (spørgsmål, opgaver og lignende), 3) prøveforløbet og 4) bedømmelsen.
Stk. 3. Vedrører klagen bedømmelsen eller øvrige forhold, der vedrører bedømmerne, forelægger IBA Erhvervsakademi Kolding straks klagen for eksaminator og censor, der har en frist på to uger til at afgive en udtalelse om bedømmelsen m.v., herunder en indstilling til klagen. IBA giver klageren lejlighed til at kommentere bedømmernes udtalelse inden for en frist af mindst en uge.
Stk. 4. IBA Erhvervsakademi Kolding træffer afgørelse på grundlag af klagen, eksaminators og censors udtalelse og klagers eventuelle kommentarer, jf. stk. 3.
Stk. 5. Behandlingen af klagen skal så vidt muligt være afsluttet og resultatet meddelt klageren senest seks uger efter, at IBA Erhvervsakademi Kolding har modtaget klagen.