BEK 750/2026 ст. 13
Miljøstyrelsen indgiver emissionsopgørelser og -fremskrivninger, lokalitetsmæssigt disaggregerede emissionsopgørelser, opgørelser for store punktkilder og orienterende opgørelsesrapporter omhandlet i § 8, og, hvis det er relevant, § 9, til Europa-Kommissionen og Det Europæiske Miljøagentur i overensstemmelse med indberetningsdatoerne i bilag 1.
Stk. 2. Indberetningen skal stemme overens med indberetningen til LRTAP-konventionens sekretariat.
Stk. 3. Miljøstyrelsen indberetter følgende oplysninger som omhandlet i § 11 til Europa-Kommissionen og Det Europæiske Miljøagentur: 1) Overvågningsstedernes beliggenhed og de tilhørende indikatorer, der anvendes til overvågning af virkningerne af luftforurening, senest den 1. juli 2018 og derefter hvert fjerde år. 2) De i § 11 omhandlede overvågningsdata senest den 1. juli 2019 og derefter hvert fjerde år.