BEK 734/2026 ст. 5
Ansøgning
Ansøgning om bidrag til forbedringsarbejder kan indsendes af en almen boligorganisation til Social- og Boligstyrelsen i perioden fra den 1. juli 2022 til den 30. september 2031.
Stk. 2. Ansøgning skal indsendes elektronisk ved anvendelse af det ansøgningsskema, som findes på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal på ansøgningstidspunktet have indberettet fortætningsprojektet i BOSSINF på statuskode 10 eller højere.
Stk. 4. Social- og Boligstyrelsen afgør efter den 1. januar, 1. april, 1. juli og 1. oktober, om der kan gives tilsagn til ansøgninger modtaget inden for det seneste kvartal.